Velkommen til klinikkens hjemmeside

Lægerne Robert & Bolaji Balslev
Videreuddannelse

Uddannelse af fremtidens læger synes vi det er en vigtig opgave, og dels mener vi at det også medvirker til at højne det faglige niveau for de faste læger i praksis. Vi håber du vil hjælpe os med dette. Klinikken deltager på nuværende tidspunkt i videreuddannelse af læger.

En uddannelseslæge er en færdiguddannet læge, der som minimum har haft 6 måneders ansættelse på et hospital inden de kommer ud i en lægeklinik. Formålet med uddannelseslægers uddannelse i almen praksis er at skabe velfungerende praktiserende læger, som kan varetage patientbehandlingen selvstændigt og på et højt fagligt niveau. God uddannelse sker i en stadig vekselvirkning mellem uddannelseslægen og tutorlægen i klinikken.


En KBU
læge er således uddannet læge og ikke studerende. Ansatte i KBU forløb svarer til det der tidligere blev kaldt turnus. KBU lægen er i klinikken i 6 måneder.


Introlæge
er en læge der er færdig med sin KBU periode og har søgt videre til at blive praktiserende læge. Introlægen er i klinikken 6 måneder.


Lægestuderende
: Klinikken deltager i kortere perioder også i uddannelse af lægestuderende. Du vil derfor måske blive spurgt om du vil tale med en lægestuderende før du taler med din læge. Bagefter kontrollerer din læge konsultationen. For at blive bedre til at tale med patienter skal den studerende se sig selv på video. En optagelse skal bruges til afgangseksamen. Begge dele er naturligvis frivilligt for dig.

 

Lægerne i klinikken holder sig fagligt opdateret og tager derfor jævnligt på kurser.
Nogle er korte 1-2 dages kurser og nogle er af en uges varighed. Nogle er eftermiddage og/eller aftenener. Vi deltager begge i supervisionsgrupper samt mindre efteruddannelsesgrupper.

 

Inden for de seneste år har vi taget følgende kurser:

Robert: attester, idrætsmedicin (over- og underekstremiteter), ledelse.
Bolaji: ledelse, mindfullness, kognitiv og metakognitiv terapi, ældre-/plejehjemspatient.